Torsdag d. 29. august 2019, kl. 17:00

NOAHS ARK

En engel synger – men der er ingen der lytter. De voksne har alt for travlt med at skændes – de er helt holdt op med at tale sammen, synge og lege. Så Gud bliver vred, og han beslutter at nu skal jorden vaskes fin og ren. Men der er én, der er sød! Det er Noah. Han synger og leger, kysser sin kone og krammer sine børn. Så Noah skal bygge et stort skib – en ark – og bo der med sin familie og alle dyrene i et helt år, indtil regnen stopper og arken støder på grund. Nu får duen en vigtig opgave – den skal finde en grøn kvist. Når Noah får den, varer det ikke længe, før alle igen kan forlade arken, se op mod himlen og blive svimle af glæde over lyset og regnbuen. Derfor siger Noah også tak. Mange tak. Mange mange tak. Mange mange mange TAK!.

De fleste kender historien om Noahs Ark, men i TRIOfabulas hænder får historien en ekstra dimension. Forestillingen er udviklet over en årrække, og da målgruppen kræver den største varsomhed i formidlingssituationen er det non-verbale efterhånden blevet skærpet mere og mere. NOAHS ARK er spillet mere end 200 gange i hele landet, og vi er stolte af stadig at kunne tilføre denne smukke centrale beretning en ny og tættere dimension af forståelse.

Musikken til NOAHS ARK er bl.a fra Schuberts „Erlkönig“, Mozarts „Tryllefløjten“, Bizets „Carmen“, Wagners „Traüme“, Rossinis „Katteduet“ samt flere salmer og folkemusik. Medvirkende: TRIOfabulaensemblet Tine K. Skau, Guy Moscoso, Kristine Eiler Ernst

 

Forestillingen varer 35 minutter. Efter forestillingen er der pasta med kødsovs!

Medvirkende
TrioFabula
Sted
Østervangkirken, Dommervangen 2, 2600 Glostrup
Pris
Gratis