Julekoncert med Glostrup Gospel

08
DEC

Dato Søndag d. 8. december 2019, kl. 16:00
Sted
02. Østervangkirken, Dommervangen 2, 2600 Glostrup, Danmark
Pris
Se korets hjemmeside

For Glostrup Gospel er et af højdepunkterne den årlige julekoncert, der normalt er velbesøgt. Det er dejligt at synge og dele julens budskab med et stort publikum, og det giver ekstra meget mening, fordi vi giver overskuddet fra billetsalget videre til et godt formål, nemlig kirkens julehjælp.

Vi går allerede i gang med at øve julesange inden efterårsferien, og det er hyggeligt at tage forskud på nogle af de mange sange, der knytter sig til den særlige højtid. Det er som at hilse på gamle venner, som man ikke har set længe. Vi glæder os til at synge de skønne julesange for – og med – publikum.

Julekoncerten bliver holdt i Østervangkirke den 8. december kl. 16:00 -17:30. Det ville glæde os at se dig. Vi garanterer, at du kommer i julestemning.

Koret går derefter på juleferie for at vende tilbage til en ny sæson i 2020. Har man lyst til at synge i koret, er der optagelsesprøver i januar. Se mere på www.glostrupgospel.dk.

Ophavsret: