Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Onsdags-Oase : Koncert med musik af Bach

Dato
Onsdag d. 30. september 2020, Kl. 17:00 til kl. 17:45
Sted
Glostrup Kirke, Kirkepladsen 1, 2600 Glostrup
Medvirkende
Onsdags-Oase: Musik af Bach med Louise McClelland, Sarah McClelland, Merete Kuhlmann.
Pris
Gratis

ONSDAGS-OASER er et nyt tiltag i Glostrup Kirke. Udsprunget af Pop-up-Sang i sommeren 2020, hvor vi pga Corona-krisen og den manglende sognegård måtte finde på små arrangementer med kort varsel for at kunne skabe indhold til- og ramme om at kunne mødes ved og i kirken i denne udfordrende tid.

ONSDAGS-OASER vil blive arrangeret med relativt kort varsel, og annonceret på sognets facebookside og hjemmeside og via plakater og meddelelser ved søndagshøjmesserne. Så: hold øje! ?ONSDAGS-OASER vil finde sted, ind i mellem, på onsdage kl. 17 - og være af 30-45 min. varighed.

Indholdet kan være forskelligt: koncerter, andagter, fortælling, fællessang - eller hvad der nu dukker op af idéer.

Vi håber, at ONSDAGS-OASER kan blive til glæde for mange - også selvom vi, af velkendte årsager, kun har et begrænset antal pladser i det lille fine kirkerum.

Ved denne første Onsdags-Oase skal vi lytte til musik af den store mester JOHANN SEBASTIAN BACH; en lille buffet med mange små smagsprøver fra Bach's enorme musikproduktion.

Medvirkende er sopranen Louise McClelland, hvis gyldentsmukke stemme kan høres til daglig i Glostrup Kirke, hvor hun synger i kirkens kor, samtidig med at hun uddanner sig på Konservatoriet. Desuden medvirker violinisten Sarah McClelland, som til daglig er violinist i DR Symfoniorkesteret (og ja, hun er i nær familie med Louise).

De to akkompagneres af kirkens organist, Merete Kuhlmann.

Der er gratis adgang - dog begrænset antal pladser. Dørene åbnes kl. 16.45 Se mindre