Er du glad for at synge? Vil du være med i vores Spire-, Børne- eller Ungdomskor?

 

Korsang er et musikalsk fællesskab, der styrker og udvikler børn – både personligt og musisk.
Du lærer at bruge din stemme og krop på en sund måde, du får en masse oplevelser og udfordringer med bl.a. koncerter, korweekends, korstævner og udflugter – og du bliver en del af et enestående kammeratskab.
De tre kor er et gratis tilbud til alle sangglade drenge og piger fra 5 år og opefter.
Korlederen er Susanne Dyhr, der er uddannet korleder og organist med mange års erfaring som underviser af både børn og voksne.

 

 
 
SPIREKORET (5 år – 1. kl.)I
I Spirekoret synger, danser og klapper vi en masse børnesange og salmer.
Vi leger de gode sangvaner ind, synger efter håndtegn, og børnenes motorik, gehør, puls- og rytmefornemmelse udvikles.
Koret medvirker ved enkelte koncerter og pastagudstjenester
SPIREKORET øver i Østervangkirken torsdage kl. 16.30 – 17.30

 

 

BØRNEKORET (2. – 4. kl.)
Repertoiret er alsidigt med sange og salmer i mange forskellige musikalske stilarter.
Vi arbejder med stemme og krop og flerstemmig sang, og gennem leg og øvelser lærer vi om noder og rytmer.
Koret medvirker ved koncerter og arrangementer i kirkerne og ved de 6 årlige pastagudstjenester.
BØRNEKORET øver i Østervangkirken onsdage kl. 16.00 – 17.30

 

 

 
 
UNGDOMSKORET (5. kl. og opefter)I
Vi synger flerstemmig musik i mange musikalske stilarter.– vi bruger noder, men det er ikke noget krav, at man kan noder, når man begynder i koret. Der er fokus på musikundervisningen og stemmetræningen, og i perioder har vi en sangpædagog tilknyttet vores korprøver, hvor sangerne får individuel vejledning.
Koret optræder ved forskellige arrangementer i kirken og medvirker ved en række højmesser. Sangerne får løn for at synge til højmesser og pastagudstjenester.
For at blive optaget i Ungdomskoret skal man aflægge en stemmeprøve.
UNGDOMSKORET øver i Østervangkirken torsdage kl. 18.30 – 20.00
 
KONTAKT:
Susanne Dyhr, tlf. 26 19 17 24, korleder@glostrupsogn.dk