Det myldrer med børn i Glostrup Kirke og Østervangkirken - og det er ikke nogen tilfældighed. Vi har nemlig skabt en bred vifte af gudstjenester og aktiviteter for børn i alle aldre. Her på siden kan du danne dig et overblik, men du kan også trykke på hver enkelt overskrift for at læse nærmere om aktiviteterne.

Babysalmesang

Det er aldrig for tidligt for et barn at lære salmer - og det er aldrig for sent for de voksne. Babysalmesang henvender sig til sognets alleryngste børn, 6 - 9 måneder, og deres forældre. Ta' din baby under armen og kom til babysalmesang i Østervangkirken. Udover salmesang er der også rytmik, bevægelse, og kaffe. Klik på overskriften og læs mere. 

Musikalsk legestue

"Musikalsk legestue" er en ny aktivitet i Glostrup Sogn, som starter, hvor "Babysalmesang" slipper. Legestuen henvender sig til børn, der har lært at stå på egne ben (eller i hvert fald er godt på vej til det), og deres forældre. Det foregår tirsdage 16.15 - ca. 17.00. Klik på overskriften og læs mere. 

Gud og dermed pasta!

Den første torsdag i måneden er der børnegudstjeneste i Østervangkirken. Bagefter serveres der pasta og kødsovs i overvældende mængder. Det hele er gratis og varer fra kl. 17.00 - ca. 19.00. Klik på overskriften og læs mere om datoer og efterårets tema.

Børne- og ungdomskor

Glostrup sogn har ikke bare et, men hele tre kor for børn og unge. Vi kalder dem for spire-, børne-, og ungdomskoret. Klik på linket ovenover eller ude til venstre for at se, hvilket kor, der passer til dig.

Minikonfirmand

Minikonfirmand er for dem i tredje klasse, som slet ikke kan vente til otttende med at komme i gang med konfirmandundervisningen. Klik på overskriften og læs mere.