Gratis sommerferie med dine børn

Hvert år søger Glostrup Sogns Menighedspleje Folkekirkens Feriehjælp om et antal fripladser til familier med børn, så de kan komme gratis på sommerferie i juni eller juli et sted i Danmark tæt på skov og strand. Der arrangeres bustransport fra Glostrup til feriestedet, hvor familierne bor i feriehuse eller ferielejligheder, og frivillige fra menighedsplejen deltager som "ferieværter".

For at komme i betragtning må ansøgernes indtægt ikke overstige kontanthjælpsloftet. Man må heller ikke være på SU eller førtidspension. For at blive godkendt skal der sammen med ansøgningen afleveres en kopi af årsopgørelsen.

 Yderligere oplysninger hos sognepræst Andreas Thom, formand for Glostrup Sogns Menighedspleje.