En stilleretræte er en mulighed for at trække sig tilbage fra hverdagens stress og støj. Stilheden giver plads til det, der til dagligt bliver overdøvet eller fortrængt – oplevelsen af livets dybder og Guds nærvær.
Retræte Smidstrup Strand 2020
I weekenden d. 14.-16. august afholder sognepræsterne Marianne Fischer og Elisabeth Arendt en stille retræte ved det skønne Smidstrup Strand. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
For yderligere information kontakt sognepræst Elisabeth Arendt tlf. 29136343 eller e-mail ea@km.dk
Klik og se, hvor smukt, der er.
STILLE DAGE i Skovhuset
Mandag d. 8. juni til fredag d. 12. juni afholder sognepræst Elisabeth Arendt stille dage i Skovhuset, et retrætehus midt i Søhøjlandet nær Skanderborg. Stille dage er et tilbud til dig, der ønsker at trække dig tilbage fra hverdagens stress og jag uden at skulle deltage i et egentligt program.
Tiden er din under stilledagene. Du kan læse, studere, gå på nattergaletur, og hvad du ellers kan blive inspireret til under et ophold i et retrætehus i stille og naturskønne omgivelser.
Pris: 300 kr. pr. døgn.
For yderligere information om stilledagene: Elisabeth Arendt tlf. 29136343 eller e-mail ea@km.dk
Læs mere om skovhuset på: www.retraetehus.dk