Praktiske informationer og priser for kirkegårdens ydelser

Praktiske informationer om Krematorium og Kapel

I kapelsalen er der 120 stolepladser og iflg. brandmyndighederne må der højst være 150 personer i salen.

Før en bisættelse/begravelse, kan man ankomme ca. 15 minutter før handlingen starter.

Medmindre kisten skal til gravsted, bliver den stående i kapelsalen. Kisten bliver efterfølgende sat i kølerum, hvor kisterne bliver opbevaret, indtil kremeringen vil ske.

Kremeringen vil ske senest 14 dage efter dødsdato, medmindre der er forhold som gør, at embedslægen har godkendt udsættelsen.

Der kan foregå borgerlige handlinger, og handlinger med præst, kor og orgel.

Ved borgerlige handlinger, er det en hjælp for personalet, hvis vi får et program før handlingen finder sted.

Kapelsalen kan lejes ½ time ad gangen. Prisen er den samme for alle. Undtagelsesvis er det gratis for borgere der bor i Glostrup Sogn, og som er medlem af Folkekirken.

Der rådes over almindeligt CD anlæg, med usb stik, til afspilning af musik.

Derudover er der orgel til brug for eventuel organist.

Der er adgang til kapelsalen for kørestolsbrugere.

Der forefindes toiletter ved indgangen til venterummet, inklusiv handicaptoilet.

Vi stiller altid en kapelbetjent til rådighed, som bl.a. tager sig af de blomster der skal lægges ved kisten.

Bedemanden vil også være tilstede, medmindre andet er aftalt.

Der er ikke mulighed for kaffearrangement her på Krematoriet. For medlemmer af Folkekirken, kan der, ved henvendelse til kordegnen, eventuelt aftales kaffearrangement i Glostrup Sognegård, Østervej 8.

Kontakt kordegnen på telefon 4361 3311 for bestilling af handling. (Mandag – fredag 9.00-13.00. Torsdag tillige 16.00-18.00)

Ved fremvisning skal salen også bestilles hos kordegnen, og prisen er den samme som for en bisættelse.

Regler for private, der selv står for anmodning/bisættelse

Betalingsbetingelserne for privat bedemand er ”kontant betaling”, hvilket betyder max. 5 dage.

Der er et administrationsgebyr, når man ikke får hjælp af en bedemand, på kr. 250,-.

Bestillingssedlen skal også udfyldes og sendes til os. Den kan hentes her. Den udfyldte bestillingsseddel scannes og mailes til gk@glostrupkirkegaarde.dk 

Ved kremering hos Glostrup Krematorium er det muligt at få en gratis papurne med, til brug for vores fællesgrav. Vi tilbyder også en gratis blikurne, som dog ikke er godkendt til alle kirkegårde.

Hvis kapelsalen skal benyttes, henviser til foregående fane (Glostrup Krematorium og kapel).

Vi bringer selv urner til vores egne kirkegårde – Nordre og Søndre.

Urner kan afhentes mandag - fredag mellem klokken 10 - 12.

Regler for bedemænd

Glostrup menighedsråd har udarbejdet et sæt betalingsbetingelser for registrerede bedemænd. Disse kan hentes her.

Den omtalte fuldmagt kan hentes her.

Bestillingsseddel for bedemænd kan hentes her. Den udfyldte bestillingsseddel scannes og mailes til gk@glostrupkirkegaarde.dk 

Ophavsret: